Denne type læder finder du hos Seierverk
Hos Seierverk arbejder jeg udelukkende med vegetabilsk garvet kernelæder til tasker, bælter og andet lædertilbehør.
Hvis du vil læse mere om, hvad kernelæder er, og hvorfor det egner sig særligt godt til holdbare læderprodukter, kan du starte her:
Vegetabilsk garvet læder til tasker, bælter og tilbehør
Alt læder hos Seierverk vælges med udgangspunkt i det færdige produkt. Det handler både om, hvordan læderet ser ud og hvordan det fungerer i brug.
En taske skal kunne holde form og vægt. Et bælte skal kunne tåle gentagen belastning. Mindre lædertilbehør skal være slidstærkt uden at blive stift. Derfor varierer jeg tykkelse, fasthed og overflade, selvom grundmaterialet altid er det samme: vegetabilsk garvet kernelæder.
Læder valgt med både øje og omtanke
Når jeg vælger læder til Seierverk, går jeg ikke efter det mest ensartede eller polerede. Jeg går efter læder, der giver mening for produktet både visuelt og funktionelt.
Det betyder, at nogle produkter er lavet i fast læder, der holder sin form, mens andre er skabt i læder, der arbejder mere med brugen. Fælles er, at materialet er valgt for at holde og for at blive pænere med tiden.
Garverierne bag læderet
Jeg samarbejder primært med tre europæiske garverier, som alle er kendt for deres arbejde med vegetabilsk garvning.
Størstedelen af læderet hos Seierverk kommer herfra. Svensk kernelæder med fokus på styrke, holdbarhed og et ærligt udtryk.
Bruges blandt andet til:
Gebrüder Kobel Leder i Tyskland
Tysk læder med høj ensartethed og præcision, velegnet til produkter, hvor tykkelse og stabilitet er afgørende.
Bruges blandt andet til:
Italiensk vegetabilsk garvet læder med mere spil i overfladen og en lidt blødere karakter. Bruges selektivt, hvor det passer til form og funktion. Blandt andet til:
Ét materiale, mange udtryk
Selvom alt læder hos Seierverk er vegetabilsk garvet kernelæder, vil der altid være variationer i farve, struktur og overflade. Det er en naturlig del af materialet og en del af det, der gør hvert produkt unikt.
Du kan se, hvordan læderet udvikler sig i brug her: